Ny Aloe Vera Forever hjemmeside, blog og shop

2018-12-17

En længe ventet opgradering af Forever shoppen er nu en realitet.

Et stort ønske er gået i opfyldelse

Jeg har ofte hørt fra kunder, at det har været svært at finde rundt i min shop. Det har jeg kun kunnet give kunderne ret i. Derfor har det været et kæmpe ønske fra min side meget længe, at hjemmesiden fik et løft, så den blev mere brugervenlig. 

Det er dog sådan, at alle Forevers officielle forhandlere i hele Skandinavien skal anvende samme hjemmeside-skabelon, for at designet skal være ens og let genkendeligt overalt. Men da langt de fleste af Forevers forhandlere arbejder mest i "marken" og størsteparten af salget foregår til lanceringer, arrangementer, på messer osv., så har online salg ikke haft særlig høj prioritet. 

Men NU - endelig - har vi, der arbejder mest med salg via internettet, fået vores ønske opfyldt om en fuldstændig opdatering af hjemmesiden og shoppen.

Som en af de forhandlere, der gennem årene har haft størst online salg via min webshop, i Skandinavien, har jeg været med til at teste den nye hjemmeside. Derfor er jeg først i luften med det nye design. Andre forhandlere vil følge efter inden for den nærmeste tid.

Opret konto og få flere fordele

Det er i den nye shop sådan, at du som kunde kan vælge, om du vil oprette en kundekonto eller blot handle som gæst.

Hos Forever lægger vægt på en kunde/forhandler-relation, hvor den personlige service og den høje kvalitet i leverancen er i fokus frem for prisen. 

At have en konto koster ikke noget, og vælger du at logge ind via Facebook-knappen, så er det kun første gang, du besøger siden, at du behøver logge ind. Når du har din Facebook app åben, så vil du fremover automatisk være logget ind, så du kan se priser med det samme.

Log ind her (hvis du tidligere har oprettet konto) eller Opret konto i dag. Hvis du foretrækker at handle uden at oprette kundekonto, så kan du ganske enkelt vælge at gå direkte til shoppen HER.