Slået ud af kurs? ... ... C9 kan hjælpe dig tilbage på rette kurs

2019-04-24

Det skete også for mig, men så er det bare op på hesten igen...

Ja, nu gik det jo altså lige så godt.
 
Jeg har et ret stillesiddende arbejde med mange timer foran computeren, og da jeg ikke er den store fan af fitnesscentre, og jeg absolut heller ikke er fan af at løbe, havde jeg siden august 2018 hver eneste dag gået lange ture i naturen eller byen på mindst 10.000 skridt, nogle dage en del mere.
 
Slået ud af kurs
Så kommer jeg hjem den 29. marts fra en dejlig ferie på Cuba, køleskabet er tomt, og jeg går ud for først at gå mine 10.000 skridt, da jeg har tilbragt næsten et halvt døgn i luften, og derefter for at handle. Jeg når næsten mine 10.000 skridt, og styrer målbevidst mod supermarkedet, men uden for butikken snubler jeg over en kantsten, jeg ikke ser, hænderne er i lommerne, fordi det er lidt småkoldt efter 14 dage i ret god varme, og min højre skulder er det første, der rammer jorden med god fart og hele min krops vægt - med en brækket arm lige under skulderleddet til følge.
 
Jeg var da megaheldig!
Det kunne have været så meget værre. Fx hvis jeg havde slået hovedet eller brækket håndleddet. Men man bliver altså sat noget tilbage, hvad angår fysisk udfoldelse af sådan en brækket arm. Især når det er den højre, og man er højrehåndet.
Jeg kunne ikke engang tage tøj på selv, og at tage et bad var heller ikke muligt selv. Heller ikke binde snørebånd. Og en jakke kunne jeg ikke få på. Min mand måtte have en lynuddannelse i at vaske mit lange, meget kraftige hår og hjælpe mig med skære min mad ud i små bidder. Hold nu op, hvor er man sølle!
Med armen i slynge fik jeg også myoser i skulder og nakken, hvis jeg skulle stå/gå rundt ret meget.
 
Nytårsforsættet, der gik i vasken
Så altså - de første godt to-tre uger måtte jeg erkende, at mine daglige vandreture ikke kunne lade sig gøre. Mit nytårsforsæt om at gå mindst 10.000 skridt hver eneste dag i 2019 kunne jeg desværre skyde en hvid pil efter. ØV!
 
Og så kom påsken. Når man er sådan lidt "ukampdygtig", så er der endnu mere tid til at hygge med god mad. Som jo altså blev lavet til mig og serveret for mig. Og ikke engang opvasken kunne jeg hjælpe med! Men det var så en af de få positive ting.
 
Sild og æggesalat og rejer med masser af mayonnaise, fiskefiletter og roastbeef med remoulade, dejligt solskinsvejr med en god varme, så et par store is gled også ned. En øl og gin hass blev næsten en daglig ting. Fødselsdag midt i det hele, så også boller med smør og lækker kage.
 
Alt i alt en lidt for dårlig kombination, når kroppen ikke bliver rørt.
 
C9 - min redningsplanke
Så blev det "heldigvis" hverdag igen. Mit lave energiniveau fortalte mig, at jeg havde brug for at sadle om. Som forhandler af C9 er det nemt for mig. Jeg snupper bare en C9 ned fra hylden, og får køleskabet fyldt op med grøntsager, som der ikke har været for mange af de seneste uger.
 
Nu står den på 9 dage, hvor jeg er meget bevidst om, hvad jeg "fylder på" min krop. Hvor jeg guffer grøntsager i stor stil og sørger for at få drukket i hvert fald de 2 liter vand om dagen. Og ikke mindst sikrer, at min krop får alle de næringsstoffer, som den har brug for for at nulstille. Hvor jeg igen får gået mine daglige mindst 10.000 skridt. Og ganske enkelt kommer op på hesten igen, så jeg har nemmere ved at sige nej tak til de mange fristelser, som foråret og sommeren uden tvivl vil bringe.
 
Når jeg nu engang har sat mig et mål om et slankere og sundere mig i 2019, som jeg rigtig gerne vil nå, så er det godt at vide at med en kickstart med C9, så er min krop tilbage på rette kurs i løbet af kun 9 dage.
 
Vil du vide mere om C9, så besøg min side DinFITvejleder.dk